U-organiske pigmenter

Uorganiske pigmenter.

De mest almindelige naturlige uorganiske pigmenter kaldes jordfarver. Det inkluderer farvestoffer som italiensk rød, okker, umbra og grønjord.
Størstedelen af uorganiske pigmenter fremstilles dog kunstigt, fx blyhvidt, zinkhvidt, jernoxid og kromholdige pigmenter.
Uorganiske pigmenter er modstandsdygtige over for fortyndede syrer og baser.
De er uløselige i de fleste bindemidler og opløsningsmidler.
Uorganiske pigmenter er typisk ildfaste eller tåler at blive opvarmet til høje temperaturer uden at blive ødelagt.
De er dog mere følsomme over for lys og luft end organiske pigmenter over tid.
Uorganiske pigmenter bruges især pga. deres klare, kraftige farver selvom de ikke er helt så holdbare.
De vigtigste uorganiske pigmenter findes i form af lakfarver.

Organiske pigmenter.

Organiske pigmenter fremstilles kunstigt i laboratorier ved hjælp af kemiske processer. De erstatter efterhånden naturlige farvestoffer fra plante- og dyverigerne, som tidligere blev brugt.
De kunstige organiske pigmenter fremstilles ved destillation af forskellige tjærestoffer som benzol, naftalin og antracen. Deraf navnet "tjærefarvestoffer".
Tjærefarvestofferne bruges på to måder:

Som farvelakker - Det er salte af organiske farvestoffer blandet med uorganiske "substrater" som aluminiumhydrat, kridt mv. Farvelakkerne fås i mange farvenuancer.
Som pigmentfarver - Selvstændige uopløselige farvestoffer der ikke behøver omdannes til farvelak. Pigmentfarverne blandes med fyldstoffer.

Organiske pigmenter er generelt mindre holdbare end uorganiske pigmenter. De har nogle ulemper:
Nedbrydes ved opvarmning
Ringere bestandighed overfor lys, olie, vand og kalk
Pigmenterne opdeles efter deres farvetone i røde, gule, blå mv. for at skabe overblik.